Goddag. Og velbekomme.

Kære læser. Velkommen til mit univers.

I dag har jeg besluttet mig for at forsøge mig med en blog. Nogen strategi for hvad den skal indeholde har jeg ikke. Tænker blot at jeg tager billeder af gode ting og poster dem. Det synes jeg lyder dejlig ukompliceret og let tilgængeligt.

Mit første indlæg bliver om min nyligt indtagne aftensmad. Syntes det var lækkert og dejlig sundt og det vil jeg gerne dele med eventuelle læsere. As simple as that.







Sidste billede er af min personlige bibel, bedre kendt som Suverene Succeser af Sonja Bock og Tina Scheftelowitz. Disse to damer formår om nogen at gøre (relativt) sund mad til en fest.
Det lyder lidt som en salgstale, og det er det på en måde også. Jeg er begejstret for bogen og vil meget gerne anbefale den til alle på min vej. :)

Portfolio 3

668 ord
Stine Netman, Vidensmedier hold 2 2009.


Efter arbejdet med denne portfolio opgave ser jeg anderledes, og en smugle mere nuanceret på begrebet medier. Jeg indledte min første refleksion med at skrive at medier var informationsgivende. Dette er på alle måder korrekt, men blot en smugle ’sort og hvidt’.
Medier er ganske korrekt informationsgivende. Slår man op i Nudansk Ordbog fra 1988 under medium/medie vil man finde at medie betyder mellemled, og formidler. Dette er en bredere forklaring på hvad medier er, og passer bedre i forhold til den opgave jeg netop har skrevet.
Tænker man på Facebook som et medie er sitet netop blot et mellemled og formidler imellem millioner af mennesker verden over. Facebook som medie spænder altså geografisk meget stort og bliver brugt af mange mennesker til hverdag, jeg selv heriblandt.
Da jeg startede på denne opgave tænkte jeg ikke umiddelbart på Facebook som et medie, jeg tænkte her mere på ting som vejskilte, aviser, tv, reklamer i metroen og så videre, men jeg har gennem udarbejdelsen af denne portfolio fået udvidet min bevidsthed om medier. Det viste sig at Facebook var mere end blot et socialt forum til samling af gamle og nye venner, men at det også var nytænkning inden for målrettet marketing. På denne måde er sitet to medier i et. Det er mellemled mellem mig og mine venner, men også mellem diverse firmaer og brugerne. Hermed har denne opgave lært mig at tingene stort set aldrig er som de umiddelbart ser ud til, og at man skal tænke sig om før man ligger personlige oplysninger ud på nettet om sig selv og om andre.
Medier kan altså godt være såkaldt two-faced, også selvom det ikke lige umiddelbart ser sådan ud. Dette er formentlig den vigtigste lære jeg har gjort mig gennem opgaveskrivningen. Denne iagttagelse henleder mine tanker på tv aviser, som altid er det første jeg tænker på når jeg hører ordet medier. I en tv-avis vælger man ikke selv hvad man vil se, men personerne bag udsendelsen har nøje udvalgt hvad disse vil udsætte seerne for af hverdagens begivenheder, indenrigs såvel som udenrigs. Hermed får vi en version af virkeligheden, og får hermed ikke hele virkeligheden. Altså får vi ikke en objektiv virkelighed, men en subjektiv.
Vi kan altså ikke vide hvad det er vi ikke ser, medmindre man undersøger det. I dette tilfælde ville dette dog være tilnærmelsesvist umuligt, da ingen kan vide hvad der sker i hele verden hele tiden.
Min pointe her er at vi som almene Facebook brugere ikke ved at vi deler ud af vores oplysninger til Facebooks samarbejdspartnere, med mindre vi undersøger det.
Ligeledes ved vi ikke hvad vi går glip af, af nyheder i verden, med mindre vi undersøger det.
Der er altså i begge tilfælde to virkeligheder.
Der vil stadig være mange medier jeg ikke har undersøgt på samme måde og med samme vinkel som her i Facebooks tilfælde, men mit gæt er at det for mange af dem vil se ligedan ud. At vi ser en virkelighed, men at der er andre tilgængelige. Lidt ligesom når man spiller computerspil kan man ikke se det hele med det samme, man er nødt til at arbejde for det, og i spillenes verden gå igennem nogle ting for at rykke et niveau op.
For nu at holde mig til emnet så synes jeg at opgaven og modulet i helhed har åbnet mine øjne for nye perspektiver i mediernes verden. Jeg synes jeg har fået mange værktøjer til at se mere nuanceret på de ting jeg møder på min vej, om det er i min hverdag eller i forskellige opgaver.
Vigtigste lektie jeg har lært på disse måneder er klart at have en mere kritisk tilgang til internet medie verdenen, og læse det med småt før jeg accepterer vilkår og betingelser.
Man kunne argumentere for at man selv bestemmer hvad man vælger at ligge ud på sine profiler på nettet, men en ting er sikkert, - jeg er blevet mere varsom med hvad jeg ligger ud, og hvem der må se det.

Portfolio 2 a

I det følgende vil jeg redegøre for facebooks oprindelse, anvendelse, fremhæve hovedtræk fra sitets historie, samt lave et relativt kort overblik over strukturen på sitet. Derudover vil jeg redegøre for hvordan vidensdeling og kommunikation finder sted på siden, og kort anskueliggøre hvem der benytter sig af sitets tjenester. Slutteligt vil jeg vurdere mediet i et historisk perspektiv. Jeg har valgt facebook da jeg synes det er et interessant site, både set fra en samfundsmæssig og en vidensdeling - og kommunikations vinkel.
1. Oprindelse/historie

2. Struktur

3. Anvendelse

4. Vidensdeling og kommunikation

5. Hvem benytter sitet

6. Vurdering i et historisk perspektiv

7. Perspektivering

8. Kort konklusion

Oprindelse og historieSkaberen af sitet var Marc Zuckerberg, som sammen med hans medstuderende; Eduardo Saverin, Dustin Moscovitz og Chris Hughed satte The Facebook som det oprindeligt hed på verdenskortet i februar 2004. Oprindeligt var sitet begrænset til blot at samle studerende fra Harvard, men blev senere udvidet til også at omfatte andre universiteter, herefter high school elever, og slutteligt alle over 13 på lands såvel som verdensplan. Sitet har ifølge dem selv på nuværende tidspunkt over 300 millioner aktive brugere. Med så mange aktive brugere kunne man antage at folkene bag facebook tjener godt på de reklamer som figurerer rundt omkring på sitet. Dette vil jeg dog ikke undersøge nærmere i denne opgave, men tage fat på i næste portfolio.Ifølge skaberne af sitet er facebook en social tjeneste som hjælper mennesker til at kommunikere mere effektivt med deres venner, familie og kolleger. Firmaet udvikler teknologier som gør det muligt at dele informationer med hinanden i et trygt miljø (1.
Anvendelsen af facebook er dog blevet en del bredere end det formentlig først var tiltænkt. Oprindeligt var facebook beregnet for de studerende til at kommunikere mere effektivt i dagligdagen, men sitet har udviklet sig til springbræt for selviscenesættelse og selv eksponering, hvilket jeg vil komme ind på senere. I maj 2007 lancerede facebook en teknisk platform som gjorde det muligt for brugerne at udvikle deres egne spil og lege på selve facebook i bedste web 2.0 stil, mere herom under afsnittet omhandlende strukturen. Det er altså brugerne som er med til at forme sitet og styre hvilke applikationer man kan tilføje sin profil. Dette var ifølge Jakob Linaa Jensen (2009, 2 s.3) ”Facebooks svar på, at dets brugerinterface var for lukket og ikke i tilstrækkelig grad, som eksempelvis MySpace, tillader brugerne en personlig tilpasning af deres profiler” Web 2.0 er et udtryk for sites hvorpå brugerne selv er med til at forme indholdet, som man f.eks. ser det på Wikipedia. Man skelner i dag mellem web 1.0 og web 2.0. Web 1.0 var den oprindelige brug af internettet, hvor kommunikationen igennem de forskellige sites foregik en-til-mange. En forfatter af et site stod for udformning og indhold, og brugerne kunne således få passiv adgang i form af termen ”nok se, ikke røre”. Videreudviklingen af nettet førte til web 2.0 hvor brugerne ikke længere er passive, men aktive deltagere på de forskellige sites. Nøgleordet til web 2.0 er således brugerskabt indhold. Udsnit over model skabt af O’Reilly (3, anskueliggør forskellen på web 1.0 og 2.0 således:
Britannica Online
-->
Wikipedia
personal websites
-->
blogging

Herover viser O´Reilly udviklingen fra 1.0 til 2.0 ved at sætte websites som repræsenterer de to forskellige æraer overfor hinanden. Sites’ne til venstre er 1.0 og dem til højre således 2.0. Eksemplerne her demonstrerer hvordan web 2.0’s indhold er gennemgående brugerskabt i forhold til web 1.0, hvor brugerne udelukkende blot var passive observander.Kortfattet udsnit af højdepunkterne i facebooks historie (4

Februar 2004: The Facebook går i luften.
Marts 2004: The Facebook udvides til også at omfatte studerende fra Stanford, Columbia og Yale.
December 2004: The Facebook er nu næsten oppe på 1 million aktive brugere.
August 2005: Thefacebook.com skifter officielt navn til Facebook.com.
December 2005: Facebook har nu mere end 5,5 millioner aktive brugere.
December 2006: Sitet er nu oppe på over 12 millioner aktive brugere.
Maj 2007: Facebook lancerer Facebook Platform. Platformen lanceres med 65 udviklings partnere og over 85 applikationer.Oktober 2007: Facebook lancerer mobiltjenesten, (man kan nu lave statusopdateringer via mobilen)
April 2008: Facebook lancerer Facebook Chat
August 2008: Facebook når op over 100 millioner aktive brugere på verdensplan.
September 2009: Facebook har nu over 300 millioner aktive brugere.

Facebook var ved sin skabelse allerede et produkt af web 2.0, men i maj 2007 blev sitet om muligt mere brugerformet. Brugerne fik da, som det fremgår ovenfor, mulighed for selv at udvikle spil og andre applikationer som de kunne bruge deres tid på. Hermed også et glimrende eksempel på hvordan det har lykkes skaberne af sitet at holde siden up to date, og kontinuerligt videreudvikle siden således at den er evigt spændende. Risikoen for at folk falder fra som medlemmer er således mindre jo mere der sker på sitet.

Strukturen af sitet
Overordnet set er facebook bygget op over netværker. Netværkerne består af profiler som indeholder chat, indbakker og vennelister. Det er muligt at blive fan af en side, samt at få sin reklame på facebook.Et forsøg på at anskueliggøre opbygningen er som følger:Netværker, bestående af profiler. Herunder: Chat, sider, indbakke, venner. Til sin profil er det muligt at tilføje applikationer. Sitet har flere forskellige funktioner som eksempelvis væggen.Detaljeret forklaring på de forskellige funktioner følger:Chatten gør det muligt for registrerede venner at snakke sammen her og nu og svare hinanden med det samme. De to som chatter sammen har muligheder for at slutte sig til samme netværk. De forskellige netværk er grundstenen for facebook, altså den sokkel hvorpå hele sitet er bygget. Oprindeligt skulle sitet som tidligere nævnt, blot forene studerende på Harvard som så kunne melde sig ind i Harvards netværk som den ting de alle havde til fælles. I dag er der netværk for eksempelvis lande, byer, skoler osv. som folk kan melde sig ind i og finde hinanden igennem. Udover grundstenen er der sider som alle kan gå ind og oprette og selv skabe indholdet af. Disse er gratis at oprette og bruge til såvel privat som kommerciel brug. Alle typer af organisationer, varemærker, musikere, virksomheder, personer mm. har mulighed for at lave deres ”side” hvorpå de kan offentliggøre informationer, begivenheder, nyheder etc., for deres medlemmer/”fans”. Eksempel på en-til-mange kommunikation. Man kan både lave åbne og lukkede sider, således at man selv bliver i stand til at filtrere hvem der skal have del i informationerne man ligger ud. Brugerne som bliver ”fans” af siderne kan interagere med siderne på samme måde som de kan med deres registrerede venner, altså mange-til-mange kommunikation.Grundlæggende vurderer jeg at ideen med siderne – hvis man bruger dem kommercielt, er gratis reklame. Hvis en bruger bliver fan af en organisation eller et firma, kan den pågældende dele informationerne med deres venner. Hvis dette er gjort på væggen har samtlige venner mulighed for at se disse informationer, og virksomheden eller organisationen når således ud til rigtig mange mennesker uden at bruge penge på reklame. Med andre ord gratis reklame via vidensdeling. Indbakken er som ved almindelig e-mail kontoer til modtagelse og lagring af meddelelser sendt specifikt til den pågældende person. Herved kan andre ikke se hvad man har i sin indbakke, og man har derfor muligheden for at skrive privat med sine venner her uden at andre kan se det, altså en-til-en kommunikation. Dette bringer os videre til næste punkt som er venner. Ved tilføjelse af en ven giver man den pågældende person lov til at se ens profil og tilføjede billeder. Vennerne har således adgang til hele ens profil og får derved mulighed for at tjekke såvel status opdateringer som information og hobbys, uddannelse, venner mm. Såfremt selvfølgelig at man har valgt at skrive disse ting på sin profil. På vennesiden er det muligt at finde og overskue alle sine facebook venner, komme hurtigt ind på deres profiler, samt tilføje detaljer om hvordan man kender hinanden.

Herudover er der mulighed for at tilføje applikationer til sin profil, hvis formål er at informere ens venneliste om hvad man laver og hvad man har foretaget sig i tiden forinden. Disse applikationer er som følger: Billeder/fotos, noter, grupper, begivenheder, poster på ens personlige væg, videoer, markedspladsen, samt virtuelle gaver. Foto applikationen er hovedårsagen til at mange overhovedet laver en profil på facebook, mig selv heriblandt. Ved at tilføje billeder og albums til din profil kan du dele dine billeder med dine facebook venner. I dine albums kan du ”tagge” dine venner, så billederne med de pågældende personer også er på deres profiler under ”billeder af mig”. I et fotoalbum kan der være op til 200 billeder, og det er tilladt for alle brugere på facebook at uploade et ubegrænset antal fotos. Det er muligt at kommentere på sine egne, såvel som vennernes billeder. Herudover er der mulighed for at lave restriktioner, på hvem der kan dine forskellige albums. Grupperne kan dannes af forskellige privatpersoner, både gruppen for alle som kan lide Asti og gruppen for Søndervangsskolen årgang x er herunder. Alle kan altså danne grupper som man så kan bestemme om skal være offentlige eller lukkede. Begivenheder kan oprettes af grupper eller af enkeltpersoner, heller ikke her er der nogen restriktioner. Poster på ens personlige væg kan være opslået af folk på ens ”venneliste”, ligesom videoer og virtuelle gave kan være det. Markedspladsen er facebooks bud på den blå avis og indeholder således alt fra huse til leje, ledige jobs, ting til salg og så videre.
Sidst men ikke mindst er der forskellige funktioner: Nyheder, ”mini nyheder” deling, væggen, leksikon, mobil, offentlige søgelister, facebook platform for mobiler. Samtlige er med til at gøre facebook mere brugervenligt, og føre hjemmesiden op to date med den nyeste teknologi. Jeg vil ikke komme ind på detaljer omkring de forskellige funktioner, da jeg da ville flytte fokus fra essensen i opgaven, nemlig anvendelse, samt vidensdeling og kommunikation.

Anvendelse
Facebook er som tidligere nævnt ifølge skaberne af siden beregnet til at hjælpe mennesker med at kommunikere både indbyrdes i de netværk de er i, og venner og familie imellem. Sitet bliver i dag, i samspil med kommunikationen med venner om bekendte, brugt til personlig markedsføring via statusopdateringerne Jo flere man snakker med over sitet, jo flere får set ”hvad man har på hjerte” som fremgår af ens profil. Dermed er statusopdateringerne/den personlige markedsføring i samspil med kommunikationen. Her tænkes både på envejs og tovejs kommunikation. Eksempelvis kan jeg gå ind og se min søsters opdatering uden at vi behøver snakke med hinanden, altså envejs kommunikation fra hende til i dette tilfælde mig. Opdateringen kan dog fremme kommunikation, såfremt der står noget interessant eller relevant heri. Altså har de to ting et samspil. Ifølge Henrik Byager 5) er der mange forskellige slags status opdateringer. Han benævner de som blot opdaterer for at fortælle omverdenen de er i live, dem som bruger sitet til personlig markedsføring af deres spændende liv, de som skriver politiske statements for at vise omverdenen de følger med, den gruppe som nostalgisk jager fortiden og finder gamle venner, ”hjælp mig videre opdateringerne” hvor brugerne benytter sig af deres store online netværk for at få tips og gode råd, lommefilosofferne, og de kommercielle opdateringer som folk bruger til at promovere sig selv fagligt, økonomisk og virksomhedsmæssigt. Herudover er der den selvironiske iscenesættelse som bruger selvironi til at promovere sig selv på facebook på en meget moderne og sofistikeret måde. Slutteligt er der dem som ikke laver statusopdateringer overhovedet, men som blot benytter sig af facebooks netværksdel. Som jeg tolker det, er der her ikke nødvendigvis tale om forskellige typer mennesker som laver hver deres type status opdatering, men et generelt overblik over hvad folk vælger at opdatere om sig selv. Altså kan de som prøver at finde gamle venner sagtens lave flere forskellige typer statusopdateringer. Jeg har valgt generelt at kalde statusopdateringer for personlig markedsføring, i overført betydning. Altså opdaterer vi generelt for at fortælle omverdenen noget om os, og vi markedsfører hermed os selv.»Facebook er en personlig historiefortælling, og det moderne menneske er en personlig historiefortæller, som gerne vil signalere, hvad han eller hun består af, hvilke komponenter der er i vedkommendes liv, hvad man synes er vigtigt, hvad man brænder for eller er sur over. Derfor er det blevet stedet, hvor man kan ytre alt muligt. Lige fra det allermest banale til de allerstørste tanker« 5) siger Henrik Byager, kommunikations rådgiver og foredragsholder. Her sammenfatter han hvad man kan bruge flere bøger på at forklare. Nemlig at facebook er blevet vores middel til at fortælle verdenen hvor komplekse, spændende og unikke vi hver især er, med andre ord er facebook blevet stedet for personlig markedsføring.
Facebook er altså både et kommunikations medie, og samtidig et medie som man kan bruge til selveksponering og selviscenesættelse.
Jeg vil i det følgende forsøge at lave en objektiv beskrivelse af facebook og anskueliggøre de mange muligheder sitet tilbyder brugerne.

Fokus på vidensdeling og kommunikation

Set ud fra et videns delings og kommunikations synspunkt, er facebook som tidligere beskrevet et mekka af muligheder. Via medlemmernes startsider kan de se deres venners statusopdateringer, samt eventuelle links og billeder de har slået op på deres vægge. Du får altså adgang til alle dine venners nyheder ved et enkelt klik. Herfra kan man navigere videre til vennernes individuelle vægge og se hvem der har skrevet offentligt til dem, samt hvilke statusopdateringer de tidligere har lavet. Herudover er der også muligheden for at online chatte med dine venner, såfremt de er logget på sitet. Udover de personlige informationer har brugerne af sitet også mulighed for at oprette arrangementer, samt som også tidligere nævnt blive fans af sider, hvorpå ophavsmanden kan ligge diverse informationer ud. Hyppigt linkes der også til andre sider på internettet hvorved mulighederne for vidensdeling på facebook med et bliver ganske uoverskuelige. Mulighederne for at kommunikere er som i afsnittet tidligere beskrevet mangfoldige og forskelligartede. Du har via facebook både mulighed for at kommunikere en-til-en via personlige mails, en-til-mange via sin personlige statusopdatering, mange-til-en via offentlige profiler som eks. Villy Søvndal’s, og mange-til-mange via forskellige åbne grupper. De forskellige kommunikations fora kan således anvendes til forskellige ting. Eksempelvis kan man via Villys profil både læse hans statusopdateringer, samt selv skrive kommentarer til disse hvis man er ”ven” med ham.
Hvem benytter sig af sitet?Da jeg formulerede spørgsmålet ”hvem benytter sitet” kendte jeg vel egentlig svaret på forhånd. Nemlig alle med interesse i at kommunikere med deres venner online og eksponere sig selv. Ifølge facebooks egne oplysninger, er der adgang for oprettelse af profiler for alle over 13 år, og jeg har på min personlige profil venner i alle aldre lige fra 14 til 55. Man kunne derfor videreudvikle spørgsmålet og spørge hvad folk bruger facebook til, samt indskrænke spørgsmålet til blot at omhandle privatpersoner. For at svare på dette spørgsmål henvises til tidligere citerede Henrik Byager. Svaret er blandt andre selviscenesættelse. Herudover er der vidensdeling i form af billeddeling og det nostalgiske aspekt. Egentlig kunne man sammenfatte de flestes brug af facebook til udover selviscenesættelse, at være nysgerrighed. For det må dybest set være det som driver de flestes interesse for sitet. Muligheden for at kunne følge med i hvad alle man kender ved navn laver for tiden, hvilke uddannelser de har taget i løbet af årerne, samt selvfølgelig følge med i hvordan de ser ud. Ved at følge med i folks liv forbliver man opdateret på deres gøren og laden, og ikke mindst deres kærlighedsliv, selvfølgelig såfremt de vælger at offentliggøre alle disse detaljer.
Vurdering i et historisk perspektivFacebook er som en del af det 5. Informationssamfund et digitalt medie og udelukkende baseret på computere. Set ud fra en nutidig synsvinkel er facebook en naturlig udvikling af nettet og vores interaktion med hinanden. Behovet for selviscenesættelse sammen med nysgerrigheden for at vide hvad der sker i de mere perifere venners liv er for banal til at vi alle kan gøre det offentligt, så vi gemmer os helst bag en skærm. Disse behov er efter min personlige mening ganske naturlige, men dog lidt for åbenlyse at udleve ”face to face”. Det var én teori. En anden kunne være at vi til daglig i gennemsnit bruger så meget af vores tid foran en computer, og at sites som facebook er en naturlig udvikling af vores færden på nettet. Jeg er således overbevist om at hvis ikke Mark Zuckerberg havde skabt The Facebook tilbage i 2004, så havde andre skabt et lignende site efter for at imødegå udviklingen som for nogle af os er at flere og flere ting forudsætter forbindelse til internettet. Vi kan handle, gå i banken, bestille vin og biografbilletter, så hvorfor ikke også holde vore venskaber ved lige.? Det er simpelthen en naturlig del af vores færden på nettet at være nysgerrige, og hvis man så tilmed kan tjekke vennernes parforholdsstatus imedens man venter på netbanken så er det ikke helt dårligt.

Perspektivering

Der har løbende i medierne været en vis bevågenhed overfor facebook, da man ved oprettelse af sin profil og upload af billeder frasiger sig retten til sine billeder. Af og til kommer en historie frem om folk som har forsøgt at slette deres profiler uden held, heller ikke ved hjælp af uddannede it folk. Hvad facebook så skal bruge vores profiler og billeder til kunne være interessant at undersøge i en anden opgave. Om facebook så også er lige så interessant i fremtiden er ikke godt at vide, nyhedens interesse falmer som bekendt for de fleste, men om facebook vil være i stand til at følge med udviklingen og fortsat være up to date er ikke godt at vide. Meget tyder dog på det da de forudsagde behovet for en 2.0 udgave og online chat i hhv, 2007 og 2008.

Konklusion

For meget kort at opsummere blev facebook altså sat i luften i 2004, og bliver i dag brugt af over 300 millioner mennesker på verdensplan. Vidensdeling og kommunikation er en integreret del af facebook og også grundstenene til sitet. Mange forskellige mennesker benytter sig af sitet, hver især med forskellige formål.

LITTERATURLISTE

1) Facebook (2009) Produktoversigt. Lokaliseret d. 07.10.09http://www.facebook.com/press/info.php?founderbios#/press/product.php

2) Linaa Jensen, J. (2009). Fra onlinefællesskaber til onlinenetværk: Facebook som argumentering af den sociale virkelighed. MedieKultur, 46: 86-99. http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/mediekultur/article/view/1369/1497

3) O’Reilly, T. (2005). What is Web 2.0 : design patterns and business models for the next generation of software. (Refereret fra undervisning i vidensmedier d. 08.09.09): http://www.oreillynet.com/lpt/a/6228

4) Facebook (2009) , Virksomhedstidslinje, senest opdateret September 2009, lokaliseret 07.10.09 http://www.facebook.com/facebook?v=app_7146470109&ref=ts#/about.php

5) Tea Krogh Sørensen (2009). Henrik Byager: De ni facebook typer. Fpn.dk. Lokaliseret d. 02.10.09.http://fpn.dk/liv/article1590481.ece

Medier er informations givende.

Googler man ”medier” giver det 6.210.000 hits, hvilket kan forekomme en anelse uoverskueligt, men som faktisk giver et godt indtryk af hvad medier er.
Hits er egentlig en meget god betegnelse for de forskellige slags medier, da det kan være alt fra vejskilte til en reklame på internettet, aviser og dvd covers, altså har medier ikke nødvendigvis en fast fysisk form. Ej heller kan de kaldes ting, da dette ikke tilnærmelsesvis dækker over omfanget af variations muligheder formmæssigt. Altså må stå tilbage at medier er informations givende, meget ukonkret og en anelse uafsluttet.

Medier kan altså være vejskilte, mobiltelefoner, kalendere, reklamer, tv, aviser, bøger, musik, computerprogrammer og så videre.. De findes således over det hele og er nær os hele tiden, næsten hvor end vi begiver os hen.
Derfor betyder medier meget for os i hverdagen. Vi lever i et kommunikations samfund hvor alle virksomheder, uddannelser, arbejdspladser er afhængige af kommunikation internt, og oftest bruger medier til at kommunikere eller videregive information.
Personligt betyder medier alt for mig. Alt fra planlægning af min hverdag via diverse kalendere, min mobiltelefon, til radioavisen om morgenen som oplyser mig om dagens forventede vejrforhold. På vej til skole benytter jeg mig af aviser, ipod og bøger, og på min videre færd i dagen er der således medier overalt i mit arbejde på skolen, på min vej hen til metroen og hjem igen. Faktisk både starter og afslutter medier min dag med radioavisen og morgenen og en bog om aftenen. Derved kommer jeg omkring utallige medier gennem min dagligdag som jeg absolut ikke mener jeg kunne leve foruden. Al kontakt til omverdenen ville blive afbrudt hvis samtlige medier var utilgængelige i morgen. Dette sker dog næppe da man kan betragte sig selv som et medie, ligesom alle andre mennesker omkring en. Ergo vil der så længe der er mennesker på jorden være adgang til medier på den ene eller den anden måde.

I min hverdag bruger jeg medier til at opnå, formidle, samt nedskrive viden og kommunikere med andre mennesker.

Skelner jeg mellem fritid og fagligt bruger jeg i min fritid mest underholdende medier, så som tv, facebook, youtube, skønlitteratur etc. Fagligt bruger jeg næsten udelukkende de informerende medier så som wikipedia, faglitteratur og andre studierelevante informationskilder. Altså er fællesnævneren for medier fagligt og i fritiden internettet.

Altså er medier et meget bredt begreb som er vanskeligt at indskrænke. Vi har medier overalt omkring os og er således blevet afhængige af deres tilstedeværelse. I bund og grund er medier jo menneskers information til hinanden, så en verden uden medier ville være utopi.

Vidensmedier - Opgave

1. Stine Netman
2. 1988
3. 2680 Solrød Strand
4. Gymnasiet - Paderup Gymnasium ved Randers
5. 2008
6. Pædagogmedhjælper i børnehaven Åsagergård, Mystery shopper hos Shoptimizer (pt), Svømmetræner i Solrød Svømmeklub (også pt)
7. Researcher
8. A: Min mobiltelefonen, B: Min computer
9. Nej:)
10. Facebook:)